Hvad er Raw Fit Concept?

RAWFITCONCEPT i Silkeborg er udendørs træning hele året rundt, uanset vejr og vind. Der trænes lige dele styrke og kredsløbstræning. Vi bruger naturen, vores egen kropsvægt og få redskaber til varieret og sjov træning, der giver fysisk og mentalt velvære.

Træningen er unik fra gang til gang og indeholder elementer fra bl.a:

- Crossfit,

- Cirkeltræning

 

Sådan gør vi

Vi arbejder med funktionelle øvelser, dvs øvelser der implicerer flere led og dermed også flere muskelgrupper på én gang. Vi løber ture på 2-3 km og eks. korte bakkesprint. Både store og små muskelgrupper trænes og man udfordres på balance evne og udholdenhed på samme tid og øvelserne kan derfor direkte overføres til hverdagens bevægelser. Man træner mave- ryg stabilitet og styrke i alle øvelser.

Flere af øvelserne udføres eksplosivt eller statisk og udfordrer dig på styrke, kondition og udholdenhed. Naturen, egen kropsvægt og kettlebells (en kugleformet vægt med håndtag) er nogle af de redskaber vi bruger i træningen. Der vil både være øvelser der udføres parvis eller med  flere personer, som en leg.

Du får

Du kan opnå en tonet, stærk, udholdende og slank krop med 2-3 gange træning om ugen.

Det er træning for alle uanset alder og køn, da alle øvelser kan skaleres, det vil sige ændres til det niveau der passer din form.  Se mere om de hold RAWFITCONCEPT tilbyder her

Idéen bag

Idéen bag RAWFIT CONCEPT opstod med min fascination af træning med egen kropsvægt, frie vægte og Kettlebells. Træning der kan udføres hvor som helst, fordi du altid har din krop med dig og kan have få redskaber med dig og når som helst fordi du selv bestemmer tidspunktet og på den halve tid, fordi det er virkelig effektivt. Det er friheden og intensiteten omkring den form for træning jeg bare elsker.

At tage den måde at træne på udenfor tilfører mere fysisk udfordring på grund af ujævnt underlag i eksempelvis skov eller på stranden, men også en anden dimension af mentalt velvære. Egentlig synes jeg ikke der findes noget bedre end at få friske røde kinder og vindblæst hår efter en træning udenfor på naturens præmisser.

Betaling

Raw fit Concept har et godt tilbud til dem der ønsker fuld valuta for pengene.

Med et løbende medlemsskab, kan du træne så ofte du vil. Ligenu har vi fem aftenhold og tre morgenhold. Hvis du træner 2 gange om ugen, koster et medlemsskab dig sølle 28,- pr. træning.

Medlemskabet koster 225,- kr / md.


Bemærk at betaling fungerer via paypal, det er din garanti for en sikker overførsel.
Har du ikke en paypal konto kan du oprette en og betale med betalingskort. God fornøjelse!